stop diskrimination mod LGBTQ-og kinky-fællesskaber

Stop Facebooks diskrimination mod LGBTQ & Kinky -fællesskaber

Facebook sletter kinky -og LGBTQ- fællesskaber og diskriminerer os, sådan har det været siden 2013. I maj 2013 startede Lauren Bates en bevægelse med hashtagget #FBRape, det var en bevægelse, der beskyldte Facebook BDSM -grupper for ikke kun at støtte voldtægtsvold men også støtte vold i hjemmet mod kvinder. Bevægelsen (uanset hvor usand vi ved det er) fik det mange annoncører til at trække deres annoncer helt fra Facebook, hvilket igen fik Facebook til at miste indtægter.

Facebooks politikker

På grund af tabet af deres annoncører besluttede Facebook at tage handling på dette, og den 29. maj 2013 annoncerede Facebook, at det ville opdatere deres politikker vedrørende hadefuld tale. Derudover ville de øge ansvarligheden for skabere af indhold og træne personalet i at være mere lydhøre over for klager. Da dette skete, slettede Facebook hundredvis af BDSM- og LGBTQ -fælllesskaber og sletter stadigvæk i stor stil. Som tidligere ejer af et Kinky fællesskab på Facebook, kan jeg huske hvor mentalt udmattende det var, ikke kun mig selv, men også vores medejere og vores medlemmer, at hele tiden skulle bekymre sig for om gruppen ville blive slettet. I løbet af et år genopbyggede vi gruppen 9 gange. Dette er den overvejende grund til at SoMeKink.com blev skabt. En anden grund var den kønsdiskriminerende censur der generelt er på de sociale medier.

kønsdiskriminerende censur på sociale medier

Den fyrre-årige Rowena Kincaid har tiltrukket mere end 10.000 følgere på Facebook og dokumenterede hendes kamp med brystkræft. Dette blev også omdrejningspunktet for en BBC-dokumentar “Before I Kick the Bucket”, der udforsker livet efter hendes diagnose. Den 23. januar 2015 offentliggjorde Kincaid et foto af et udslæt omkring hendes brystvorte på sin Facebook-side. Det gjorde hun for øge bevidstheden om det mindre kendte brystkræftsymptom. Den næste dag postede Kincaid følgende: “Facebook underrettede mig om, at det automatisk har fjernet mit sidste indlæg på grund af nøgenhedsreglerne”(oversat fra engelsk).

Tilhængere af Kincaid har kaldt denne episode for “Boobgate” og det demonstrerer, hvordan sexistisk censur på sociale medier kan være. Kvinder kan sende billeder af hele deres bryst uden at overtræde Facebooks politik mod nøgenhed, så længe brystvorten er dækket. Mænd kan frit poste billeder af sig selv uden skjorter, uden at nogen får kaffen galt i halsen. 

Om Forfatteren: SoMeKink Administrator
Denne profil bliver udelukkende brugt at administrere og vedligeholde websiden. Vi er flere der bruger profilen til at skrive blogindlæg og til teknisk vedligehold. Vi interagere ikke med brugerne fra denne profil, men kun fra vores respektive personlige profiler.

Involver Dig

Kommentarer

Ingen kommentar endnu