Klitoris

Klitoris, græsk mytologi og skam.

Ifølge græsk mytologi chikanerede profeten Tiresias et par slanger der parrede sig, da Hera besluttede at omdanne ham til en kvinde som straf. Efter at han havde levet som kvinde i syv år, skiftede Hera ham tilbage. Senere, da han blev bedt af Hera og Zeus om at afgøre en diskussion om, hvilket køn der havde størst glæde ved samleje (Hera tænkte mænd; Zeus sagde kvinder), svarede Tiresias: Kvinder- Helt klart kvinder. På grund af denne uforskammethed gjorde Hera ham blind. Tiresias har måske bare lavet sjov med de almægtige guder. Eller måske havde han haft en bedre forståelse end de fleste af det nerverige kvindelige fornøjelsescenter: klitoris.

Freud og Marie Bonaparte

I historien om seksuel anatomi er klitorissen længe blevet afvist, nedgjort og misforstået. Freud mente at klitorisorgasmen blot var en infantil udgave af vaginalorgasmen og knyttet til den falliske fase. Med baggrund i Freuds tese skrev Marie Bonaparte (1882-1962) i hendes essaysamling De la sexualité de la femme (1953), at kvinder kun skulle føle nydelse ved penetration, og at målet skulle være at, fokusere den rare følelse væk fra klitoris og op i vagina, hvor reproduktionen foregår. Hun mente også klitorissen blot var en uudviklet minipik, og ligesom Freud mente hun at, de kvinder der holdt fast i klitorisorgasmerne, var lesbiske og havde uforløste moderkomplekser.

Skam

Hvis vi går tilbage til 1545, hvor en fransk læge dissekerede klitorissen for første gang, kaldte han det membre honteux – “det skammelige medlem” og erklærede at dette organ kun var til vandladning. Ordets tidligere oprindelse er lidt uklart. Klitoris kommer fra det græske ord “kleitoris”, der er blevet oversat til både “lille bakke” og “at gnide”. Men sikkert er at kvindes kønsorgan til stadighed er genstand for skam. Tænk bare på ”skamlæbe” og ”skamben”, der er med til at understrege at det kvindelige kønsorgan er skamfuldt.

Anatomien

Men at kalde den en ”lille bakke” er også temmelig forkert. For det første er det ikke bare en lille knop. Omkring 90 procent af klitorissens masse ligger under overfladen. Det er et vidtstrakt underjordisk kongerige med knitrende nerver og blodpumpende kar. Under knoppen, kaldet ” glansen”, er der en fyldig ønskebensformet skede med arme, der strækker sig op til ni centimeter ind i bækkenet. Alle delene under overfladen er lavet af Erektil væv, hvilket betyder, at det svulmer op af blod når kvinden bliver opstemt. Klitorissen er tæt sammenflettet med alle bækkenstrukturer omkring den, herunder urinrøret, skeden og kønslæberne. Men det var først i 1998, hvor den australske urolog Helen O’Connell præsenterede den indvendige del af klitoris på bagrund af hendes forskning.
At forstå klitorissens fulde form hjælper os med at forbedre lærebøgerne om anatomi og til bedre at forstå, hvordan den kvindelige orgasme fungerer. Det hjælper også kirurger med at skåne afgørende nerver under bækkenkirurgi, forbedre kønsbekræftelsesprocedurer samt at reparere klitorisserne hos kvinder, der har gennemgået kønslemlæstelse.
Det vanvittige er, at det begyndte med de gamle grækere og at det tog mere end 2.000 år at udvikle denne forståelse – på trods af at omkring halvdelen af befolkningen har en klitoris. Selvom den kvindelig anatomi ikke har ændret sig, har vores forståelse af den bestemt ændret sig.

Om Forfatteren: SoMeKink Administrator
Denne profil bliver udelukkende brugt at administrere og vedligeholde websiden. Vi er flere der bruger profilen til at skrive blogindlæg og til teknisk vedligehold. Vi interagere ikke med brugerne fra denne profil, men kun fra vores respektive personlige profiler.

Involver Dig

Kommentarer

@peepso_user_32(Louise)
Ok, jeg havde ikke lige set græsk mytologi og klitoris i samme artikel. Der skal et godt hoved til at udtænke det:
september 4, 2021 9:04 pm